Skip to the content

Garanti og mærkning

For at understrege hvor vigtig kvalitet er, har vi naturligvis alle de certificeringer, der gør det muligt at levere det bedste produkt til vores kunder.

Dansk Indeklima Mærkning

Vi er certificeret af Dansk Indeklima Mærkning, certifikat nr. 173. 

Når du vælger Indeklimamærkede materialer, sikrer du dig, at produkterne bidrager til det gode og sunde indeklima. Indeklimamærkede materialer er en naturlig del af et bæredygtigt byggeri, hvor en god indeluftkvalitet bidrager til den sociale bæredygtighed.

Vinduesindustrien

Vinduesindustrien er en brancheforening, der repræsenterer producenter af vinduer og yderdøre. Vindunor er medlem, hvilket betyder vi tilsluttet DVV, Dansk Vindues Verifikation, som er et dansk kvalitets- og garantimærke. Det betyder, vi får kontrolbesøg af uvildige kontrollanter, der kontrollerer, at vores produkter opfylder de krav, der er stillet i de Tekniske Bestemmelser for DVV.

Energivinduer

Vi har certifikater fra Energivinduer på T/2ØKO (1 certifikater) og T/A (3 certifikater). T/2ØKo, som er en forkortelse af Træ – System 2 ØKO, betyder, at det træ vi anvender, skal have min. 90 % kernetræ og skal være overfladebehandlet med et miljøvenligt træbeskyttelsessystem. T/A, som er en forkortelse af Træ/Alu, betyder, at det skal sikre minimal vedligeholdelse udvendigt og bevarelse af træoverfladen indvendigt.

DVV

Dansk Vindues Verifikation. DVV-mærket betyder, at vores vinduer og yderdøre er fremstillet efter kvalitetsstandarden ”De Tekniske Bestemmelser for DVV”. Denne standard er udarbejdet med det formål at optimere produktets kvalitet og holdbarhed i forhold til danske vind- og vejrforhold.

CE

Alle vores vinduer og døre er CE-mærket. Det betyder, at produkterne er fremstillet i overensstemmelse med gældende EU-direktiver. Se vores CE-mærker her.

FSC®-certificeret

Vi ønsker at forbedre vilkårene for både dyr, planter og mennesker i skovene. Derfor er det naturligt for os at være FSC®-certificeret. NC-COC-075750 / FSC-C196902

10 års garanti

Vi yder en 10 årig produktgaranti på vinduer og døre for fabrikationsfejl- og/eller materialefejl ved vinduer og døre af træ og træ/aluminium leveret i Danmark (ekskl. Færøerne og Grønland). Denne garanti på 10 år består i en 5 års DVV garanti, samt rudeproducent-garanti, som Vindunor A/S udvider til i alt 10 år.