Esbjerg Realskole
Flot kobberoverbygning på Esbjerg Realskole er renoveret med MicroShade® termoruder
Temperaturen i samlingssalen på Esbjerg Realskole blev meget høj, når solen skinnede om foråret og om sommeren, så Esbjerg Realskole havde brug for en effektiv solafskærmning, da bygning med 96 ruder skulle renoveres. Valget faldt på termoruder med MicroShade® fra Glaseksperten, fordi hverken udvendig solafskærmning eller en traditionel solfilm var en velegnet løsning.
Overbygningen på samlingssalen er en flot bygning i kobber, og glasbåndet med 96 ruder havde tidligere tonede ruder. Alligevel blev temperaturen i salen meget høj, når der var varmt udenfor. Derfor ønskede skolen en mere effektiv løsning.
Ingeniør Jørgen Brunsgaard fra INGENIØR´NE, var rådgiver på opgaven. Han fortæller, at skolen gerne ville undgå en fysisk, udvendig solafskærmning, fordi det ville gå ud over udseendet på bygningen, som er facadefredet, og en fysisk afskærmning i 4. sals højde kan let gå i stykker, fordi det ofte blæser meget i området. Flere forskellige løsninger var i spil – heriblandt en traditionel solfilm, som monteres på glasset – men det ville heller ikke fungere optimalt, fordi den type film med tiden bliver misfarvet og kan gå i stykker.
Jørgen Brunsgaard havde hørt om MicroShade® og præsenterede ideen for bygherren. Da de havde set prøver på glasset, stod det klart, at termoruder med en god isoleringsevne og med integreret MicroShade® var den løsning, der kunne løse skolens udfordringer, fordi det direkte sollys bliver blokeret samtidig med, at det naturlige dagslys bliver lukket ind. Samtidig er termoruder med MicroShade vedligeholdelsesfri.
Renoveringsarbejdet blev foretaget i sommerferien, og da elever og skolens personale var tilbage på skolen i august, kunne de konstatere, at der var gode lysforhold i samlingssalen, og skolen glæder sig samtidig over, at de store temperaturudsving i samlingssalen er et overstået kapitel, fordi glasset er blevet udskiftet.
Vi har produceret 96 stk. 2-lags MicroShade® termoruder med 6 mm hærdet glas og vores energieffektive Super Spacer®.
Projektnavn
Esbjerg Realskole
Lokation
Esbjerg
Type
Privatskole
Produkter
96 stk. MicroShade® 2-lags termoruder
Rådgivende ingeniører
Ingeniør'ne
Foto
Lars Ditlev Pedersen
Lad os skabe resultater sammen
Vi er klar til at hjælpe dig med at vælge den rigtige glasløsning til netop dit projekt.