Skip to the content

Akademivej Lyngby

Facadeglas til Fortunen Nord - Akademivej i Lyngby

Projektet Fortunen Nord, tegnet af RUBOW arkitekter, på Akademivej rummer 150 almene boliger, heraf 100 ungdomsboliger, 20 familieboliger og 30 boliger for beboere med lav betalingsevne. De nye boliger opføres i 3-7 etager.

Bygningen udformes som en lang kurvet sammenhængende bygning der følger letbanens fremtidige trace. Med altangangens lukkede glasfacade dannes en naturlig barriere mod støj og letbane.

Stueplanens facade er udført i graffitibehandlede glatte beton-skiver som brydes op i glaspartier, der åbner huset op til funktioner med dagslyskrav. Kombinationen af lukkede og åbnede facadepartier giver gode varierede oplevelser, når man bevæger sig langs facaden. Facadens lodrette glaspaneler afspejler livet bag glasfacaden på svalegangen.

Fortunen Nord får grønt tag og varierer i højde fra 3 til 7 etager.

Til dette projekt har vi produceret 3.800 m2 termoruder med solafskærmende effekt med højde op til 3126 mm. Nogle af termoruderne er produceret med bronze og grønt gennemfarvet glas for at skabe liv i facadens udtryk. Alle termoruderne er med Super Spacer® Black afstandsprofil. 

Projektnavn
Fortunen Nord

Lokation
Akademivej, Lyngby

Type
Almene boliger

Projektomfang
150 boliger

Produkter
1180 stk. termoruder

Bygherre
Lyngby Boligsleskab v. KAB

Arkitekt
RUBOW arkitekter

Foto

RUBOW arkitekter

Lad os skabe resultater sammen

Vi er klar til at hjælpe dig med at vælge den rigtige glasløsning til netop dit projekt.