Skip to the content

Sikrings - og sikkerhedsruder

Ekstra sikkerhed ekstra tryghed

Er der brug for ekstra sikkerhed eller sikring, så har vi et bredt udvalg af sikkerheds-, sikrings- og brandbeskyttende glas til energiruder.

 

Sikkerheds- og sikringsglas

Energiruder med lamineret, hærdet eller hærdet lamineret glas benyttes bl.a. i skoler og institutioner samt andre steder, hvor der færdes mange mennesker. Energiruder med sikkerhedsglas anvendes hvor man vil begrænse indtrængen og øge sikkerheden samt for at beskytte børn og voksne, hvis glasset smadres.

I butiksruder og butiksdøre anvendes ofte en form for sikkerhedsglas eller sikringsglas, for at holde indbrudstyve ude. Vinduer i lagerrum og fabrikker kan monteres med sikrings- og sikkerhedsglas, ligesom det benyttes i mange private hjem i facadedøre, gulv-til-loft vinduer, terrassedøre, etc.

3 typer sikkerheds- og sikringsglas

  1. Hærdet glas går i mange små uskarpe stykker, hvis glasset smadres.
  2. Lamineret glas holdes sammen, selvom glasset smadres.
  3. Hærdet lamineret glas - en kombination af de to typer.
Brandbeskyttende energiruder

Med brandbeskyttende energiruder får man sikring mod flammer, røg og varmestråling, som skaber tryghed både i hjemmet, på arbejdet og i det offentlige rum. Brandbeskyttende energiruder findes i forskellige udgaver, men ens for dem alle er, at de opfylder en række sikkerhedskrav.

Vi har valgt løsninger fra Pilkington og AGC Glass til vores brandbeskyttende ruder for at få en ekstrem høj grad af sikkerhed. Glaseksperten er CE godkendt til at producere energiruder med indbygget Pilkington eller AGC brandglas. 

Brandbeskyttende energiruder

Alle brandbeskyttende energiruder kan leveres i kombination med andre funktionsglas f.eks. energiglas, solafskærmende glas, støjdæmpning og andre sikkerhedsglas. For at få personsikkerhed fra begge sider skal det kompletterende glas være hærdet eller lamineret.

Lad os skabe resultater sammen

Vi er klar til at hjælpe dig med at vælge den rigtige glasløsning til netop dit projekt.