Solafskærmende termoruder | Forhindrer solens energi og lys i at trænge gennem ruderne.



Dårligt indeklima i form af uhensigtsmæssige høje temperaturer kan undgås. Samtidig slipper man for energikrævende ventilations- og airconditionanlæg.

Med solafskærmende termoruder kan op til 85 pct. af energien holdes ude. Ruderne reflekterer og absorberer varmen, så indetemperaturen bliver behagelig og overholder lovkravet om max. 25 gr. C. Indeklimaet bliver mere enkelt at styre året rundt. Glassene som anvendes i disse termoruder er enten gennemfarvede eller belagt med et eller flere lag metal.

I visse glastyper er lysreflektionen som i almindeligt glas, og lysgennemgangen meget høj.

De solafskærmende glas monteres altid som det yderste glas. Glasset kan hærdes for at modstå risikoen for termisk brud på grund af en stærkere varmeabsorbtion. Risikoen for termisk brud er størst, når ruderne er placeret, hvor der kan forekomme slagskygger.