Servicechef

Har du lyst til at arbejde i en dynamisk produktionsvirksomhed, så har vi jobbet til dig.

Stilling slået op 01/07 2019
 

Vi søger ny servicechef til vores produktion af glas. Som servicechef har du ansvar for udførelse af service og vedligehold på vores produktionsudstyr, således vi fastholder vores leveringssikkerhed og kvalitet.

Med reference til fabrikschefen står du i spidsen for serviceafdelingen, som indebærer både daglig ledelse af 3 medarbejdere samt ansvar for at produktionsudstyr er i ordentlig stand, og alt kører som forventet.

Dine arbejdsopgaver:

  • Overordnet ansvar for service på produktionsudstyr.
  • Ledelse af serviceafdeling og motivere medarbejdere til trivsel og effektiv udførsel af arbejdsopgaverne.
  • Udførelse af service og vedligehold på produktionsudstyr.
  • Ansvar for reservedelslager og indkøb af reservedele.
  • Styring og koordinering af eksterne håndværkere og teknikere.
  • Sammen med afdelingsledere i produktion at optimere forebyggende vedligehold på udstyr.

Om dig:
Du har erfaring fra lignende stilling, og har flere års ledelseserfaring. Du kan skabe resultater, arbejder struktureret, leverer god håndværksmæssig kvalitet og bevarer overblikket i
pressede situationer.

Du har en praktisk baggrund inden for mekanik eller el-branchen evt. med en teknisk
uddannelse som maskinmester eller lign.

Glaseksperten tilbyder:
Et alsidigt og spændende job med stor berøringsflade og selvstændigt ansvar. Gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Lønnen forhandles individuelt, og vil modsvare dine kvalifikationer.

Hvis du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte fabrikschef Brian Bruun Christensen på telefon 54 55 28 14 eller mail bbc@glaseksperten.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig! Download stillingsopslag her