Teknisk medarbejder til Glaseksperten

Glaseksperten er totalleverandør af glas til byggeindustrien. Vi er i rivende udvikling, og søger derfor en ny medarbejder til vores tekniske afdeling.

Om jobbet:
Som vedligeholdelsestekniker har du sammen med dine kolleger ansvaret for at servicere, vedligeholde og reparere vores produktionsmaskiner. Stillingen er på vores aftenhold (14:45 - 00:30) mandag – torsdag.

Vi forventer, at du:

  • Har teknisk forståelse og hænderne rigtigt skruet på.
  • Har kendskab til forebyggende vedligehold.
  • Har erfaring med fejlfinding og reparation af produktionsudstyr.
  • Har erfaring med el-fejlfinding.
  • Har erfaring med fejlfinding på pneumatik og hydraulik anlæg.
  • Behersker IT på brugerniveau.
  • Behersker dansk i skrift og tale, samt kan begå dig på engelsk.


Du kan med fordel have:

  • Truck certifikat
  • Svejseerfaring

Personlige kvalifikationer

  • Forståelse for fleksible arbejdstider, da produktionen kører hele døgnet.
  • Du skal være grundig, systematisk og ansvarsbevidst i dit arbejde.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og være god til at bevare overblikket.
  • Du skal være en teamplayer.


Vi tilbyder
Vi tilbyder dig en spændende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, alsidige opgaver og gode kolleger. Du vil få mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

  • En god arbejdsplads, som lægger vægt på et sundt og godt arbejdsmiljø.
  • Engagerede kolleger, hvor mange har været hos Glaseksperten i mange år.
  • Kantine og sundhedsordning.
  • En aktiv personaleforening.

Hvis du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte Christian Larsen på mail cl@glaseksperten.dk.
Download PDF her

Arbejdssted
Glaseksperten A/S Sprogøvej 13 9800 Hjørring

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV og relevante bilag pr. mail til job@glaseksperten.dk MRK. ”Teknik”

Ansøgning
Ansøgningerne behandles løbende, og vi tager annoncen af, når vi har fundet den rette kandidat – så jo før du søger stillingen, jo bedre er dine muligheder.
Alle henvendelser behandles fortroligt.