Alt samles under ét tag i Hjørring!



Glaseksperten A/S er i en rivende udvikling. Også i 2018 har vi oplevet så stor en efterspørgsel at vi til tider har haft lidt svært ved selv at følge med. Derfor er nye produktionslinjer indkøbt så vi fordobler kapaciteten. Med andre ord er vi i gang med at udvide med 7.500 m² og vil snart have ca. 20.000 m² topmoderne produktions- og kontorfaciliteter klar på Sprogøvej i Hjørring.

Med den ekstra plads tilgængelig i Hjørring, samler vi flere af vores aktiviteter under samme tag. Herved kan vi optimere måden vi arbejder på i produktion og logistik. Ikke mindst, ønsker vi ved dette tiltag også at kunne give en øget service til vores kunder og samarbejdspartnere.

Glaseksperten A/S Silkeborg med 9 medarbejdere er allerede godt i gang med at flytte produktionsudstyr til Hjørring. Vi er særdeles glade for at alle medarbejdere har valgt at flytte med fra Silkeborg til Hjørring.

Glaseksperten A/S Taastrup vil flytte logistikhåndteringen fra eget lager i Taastrup til Hjørring. I praksis betyder det at lageret i Taastrup lukkes for afhentning per 20. december 2018. Allerede fra 1. december 2018 leverer vi til alle sjællandske kunder direkte fra Hjørring.

Glaseksperten A/S Taastrup vil selvfølgelig fortsat være at finde på Mårkærvej 5, hvor teamet med Jane Bech Breusch og Alex Lauritzen dels supporteres af kundecenteret i Hjørring dels styrkes med en ny salgskonsulent i Hovedstaden med start i det nye år.

Mød os eventuelt hos Glaseksperten A/S i Taastrup onsdag den 12. december for en uddybende dialog. Ved eventuelle spørgsmål kontakt venligst undertegnede eller Mona Sloth Nielsen på e-mail: msn@glaseksperten.dk


Tilbage